Tjen penge på din virksomheds overskydende strøm
Har din virksomhed et energiproduktionsanlæg fx solceller, vindmøller eller et batteri op til 10 MW, kan I sælge den overskydende strøm til os.
Energi Fyn er både elleverandør og produktionselleverandør. Vi kan derfor både levere strøm til din virksomhed og købe din virksomheds overskydende strøm.
Sådan fungerer det:
- Vi aftager og afregner overskudsproduktion fra solceller, husstandsvindmøller og batterier op til 10 MW, hvis jeres anlæg er tilmeldt nettoafregningsgruppe 2 eller 3.
- I får elbørsens spotpris pr. kWh. Spotprisen skifter hver time.
- I modtager en samlet faktura for både den strøm, som virksomheden bruger, og den strøm, som virksomheden producerer.
- Afregning/opgørelse følger afregningen på forbrug.
Omkostninger:
- Timeafregning til spotprisen fratrukket 3 øre/kWh i handels- og administrationsomkostninger.
- Køber I ikke jeres strøm hos os, betaler I et abonnement på 12 kroner pr. måned.
- Desuden opkræver og viderefakturerer vi tariffer på vegne af dit netselskab og Energinet samt afgifter og skatter.
Bemærk
Er jeres anlæg tilmeldt nettoafregningsgruppe 6, er der aftagepligt på anlægget, og I kan derfor ikke sælge overskudsproduktionen til os.
Er jeres anlæg tilmeldt nettoafregningsgruppe 6, kan I skifte til en anden nettoafregningsgruppe (fx 2 eller 3) og afsige jer pristillægget hos Energistyrelsen.
Pristillægget er en garanteret afregningspris for den strøm, som jeres anlæg leverer til elnettet. Det kan derfor have økonomiske konsekvenser at fravælge pristillægget.
Tilmeld produktionsaftale
Udfyld formularen, og tilmeld dig en produktionsaftale hos os.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 22 99.
Find svar på dit spørgsmål
- Hvem kan sælge deres overskudsproduktion til Energi Fyn?
- Hvor meget tjener vi, hvis vi har en produktionsaftale med Energi Fyn?
- Er der binding på en produktionsaftale?