Få nedsat elafgiften på dit elforbrug, når din bolig er opvarmet med el eller varmepumpe
Opvarmer du din bolig eller dit sommerhus med en varmepumpe eller elvarme - og kommer mere end 50 procent af opvarmningen af din bolig fra el - har du mulighed for at få nedsat elafgiften på en del af dit elforbrug.
På 4.000 kWh af dit årlige elforbrug er der ingen reduktion i elafgiften. Her betaler du derfor fuld elafgiftssats.
På dit elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, betaler du kun 1,00 øre i elafgift inkl. moms.
De 4.000 kWh deles ligeligt ud over hele året, således at der pr. dag betales fuld afgift af 10,959 kWh (4.000 kWh delt ud på 365 dage). Alt det du bruger herudover, får du til den reducerede elafgift.
Se hvordan vi beregner elafgiften
Bemærk fra den 1. januar 2023 til den 30. juni 2023 har elafgiften været reduceret til EU's minimumssats for alle.
Betingelser for at få reduktion i elafgiften, når din bolig er opvarmet med el
For at få reduktion i elafgiften skal din bolig være registreret med elektricitet som din primære opvarmningsform i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og din varmeinstallation skal enten være:
- Varmepumpe
- Jordvarme
- Elvarme
Din bolig skal desuden være registreret i BBR som helårsbeboelse eller sommerhus (med anvendelseskode 110-190, 510 eller 523, som fremgår i BBR-meddelelse, under oplysninger om bygninger).
Tjek om din bolig er korrekt registreret i BBR
Du har som husejer selv ansvaret for at opdatere BBR og give os besked, hvis der sker ændringer i forbindelse med din opvarmningsform, f.eks. hvis din bolig ændres fra el til fjernvarme.
Det er muligt at få reduktion i elafgiften maksimalt 3 år tilbage i tid, dette kræver dog at du kan fremvise relevant dokumentation.
Er du i tvivl om opvarmningsform, varmeinstallation eller datoen er registreret korrekt i din BBR, skal du henvende dig til din kommune for at sikre at det står korrekt, inden du ansøger om reduktion i elafgiften hos os.
Tjek om din bolig er registreret korrekt ved at finde dokumentet "dokumentation for elektricitet" i BBR.
Sådan ansøger du om reduceret elafgift
- Tjek om du allerede får reduceret elafgift. . Det kan du se på din regning, som du finder ved at logge ind her på siden.
- Tjek om din bolig er registreret i BBR som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig med el som primær opvarmning.
- Hent din BBR rapport i BBR.
- Udfyld ansøgningsskemaet her på siden.
- Vedhæft "dokumentation for elektricitet" fra BBR eller BBR-meddelelsen, hvor det fremgår, at opvarmningsmiddel er elektricitet, og din varmeinstallation er enten: varmepumpe, jordvarme eller elvarme. Her er der registreret en dato fra din kommune, som viser, hvornår vi kan anmode dit netselskab om reduktion, hvis det er mere end 21 tilbage i tid.
Vi kan kun søge om reduceret elafgift på dine vegne for den periode, hvor du har været kunde hos os.
Hvis du ikke har været kunde hos os i hele den periode, hvor du søger om reduktion, skal du derfor kontakte din tidligere ellevarandør.
Søger du om reduktion længere tid tilbage, dog maksimalt 3 år, sender vi ansøgningen videre til dit netselskab. Vi kan ikke godkende din ansøgning, når det er længere end 21 dage tilbage i tid.
Når vi har modtaget din ansøgning, vender vi tilbage hurtigst muligt.
Reduktionen træder i kraft, så snart vi har behandlet din ansøgning, og du vil i den forbindelse modtage en bekræftelse på e-mail.
Hvis din bolig ikke er registreret korrekt i BBR som el opvarmet, kan vi ikke indgå en aftale om afgiftsreduktion. I så fald vil vi kontakte dig.
Du kan få reduceret elafgift med virkning fra den dato, hvor din bolig er registreret med el som primær opvarmningsform i BBR. Dog maksimalt 3 år tilbage i tid.
Få refusion i elafgiften, når du oplader din elbil
Få refusion i elafgiften, når du oplader din elbil
Sådan beregner vi den reducerede elafgift
Når vi beregner din reducerede elafgift, tager vi udgangspunkt i dit forbrug på dags- og månedsbasis.
For at få reduceret elafgift skal du bruge mere end 10,959 kWh om dagen (4.000 kWh delt ud på 365 dage).
Alt det du forbruger herudover, får du til den reducerede elafgift.
Dit elforbrug skal derfor være mere end følgende kWh pr. måned:
Januar | Over 340 kWh | Juli | Over 340 kWh | |
Februar | Over 309 kWh | August | Over 340 kWh | |
Marts | Over 340 kWh | September | Over 329 kWh | |
April | Over 329 kWh | Oktober | Over 340 kWh | |
Maj | Over 340 kWh | November | Over 329 kWh | |
Juni | Over 329 kWh | December | Over 340 kWh |
Og mere end følgende pr. kvartal:
1. kvartal | Over 989 kWh | 3. kvartal | Over 1.008 kWh | |
2. kvartal | Over 998 kWh | 4. kvartal | Over 1.008 kWh |
Det betyder, at du i 1. kvartal skal betale fuld elafgift af 989 kilowatt-timer og reduceret elafgift af de øvrige kWh, som du bruger.
Er dit elforbrug mindre end 998 kWh i 2. kvartal, skal du betale noget af din tidligere reduktion tilbage.
Bruger du fx 988 kWh i 2. kvartal, tilbagebetaler vi 10 ud af de 11 kWh, som du betalte til reduceret elafgift i 1. kvartal på din regning for 2. kvartal og opkræver de 10 kWh til fuld pris. Således opgøres og reguleres det fra kvartal til kvartal.
Det betyder, at betalingen af din elafgift jævnes ud hvert kvartal, så den følger reglerne.
Ender dit samlede årlige elforbrug under 4.000 kWh, betaler du fuld elafgift af alle kWh.
Ender dit samlede forbruget over 4.000 kWh, betaler du fuld elafgift op til de 4.000 kWh og reduceret elafgift for resten.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad gør jeg, hvis mit elforbrug ændrer sig?
- Hvad er prisen på el?
- Hvordan er elprisen sammensat?
- Hvordan forstår jeg min elregning?
- Hvad er nettariffer?
- Hvordan kan jeg få en billigere elregning?