Fire aflæsninger om året
Du skal aflæse din gasmåler fire gange om året - i marts, juni, september og december.
Du modtager besked fra Evida, når det er tid til at aflæse din gasmåler.
Det betyder, at dit gasforbrug bliver opgjort fire gange om året, og der derfor er bedre overensstemmelse mellem dit forbrug og din regning.
Kvartalsafregnet
Har du valgt at modtage din regning hvert kvartal, modtager du i måneden efter, at du har aflæst din gasmåler, en opgørelse over dit forbrug i det forudgående kvartal samt en acontoregning på dit forventede forbrug i det kommende kvartal.
Regningen har betalingsfrist den 6. i den efterfølgende måned:
Månedsafregnet
Har du valgt at modtage din regning hver måned, modtager du i måneden efter, at du har aflæst din gasmåler, en opgørelse over dit forbrug i det forudgående kvartal samt en acontoregning på dit forventede forbrug i den kommende måned.
Regningen har betalingsfrist den 6. i den efterfølgende måned.
I det efterfølgende to måneder modtager du acontoregninger på dit forventede forbrug i den pågældende måned.
Du kan ikke vælge at få dit gasforbrug opgjort hver måned eller hvert år.
Aflæser du ikke din gasmåler, når du modtager besked om det fra Evida, skønner Evida dit gasforbrug for det forudgående kvartal. Det gør de ud fra dit forventede forbrug og den andel af forbruget, som normalt ligger i den periode.
Vær opmærksom på, at Evida kan sende en tekniker ud for at lave en kontrolaflæsning af din gasmåler på din regning, hvis de har skønnet dit forbrug flere gange i træk.
Skift af gasleverandør eller gasaftale
Hvis du skifter gasleverandør eller ændrer din aftale med din nuværende gasleverandør, skal du også aflæse din gasmåler. Du vil få besked fra Evida, når du skal aflæse din gasmåler.
Flytning
Skal du flytte, er det vigtigt, at du melder flytning til os, da det er den, som er tilmeldt adressen, der hæfter for gasregningen.
På selve flyttedagen skal du aflæse gasmåleren og give os besked om målerstanden. Vi giver Evida besked om din flytning og du vil herefter få tilsendt en slutafregning, så husets nye beboer kan overtage afregningen.
Hvis du ikke giver os besked, og den nye beboer ikke tilmelder sig ved en ny gasleverandør, vil du fortsat få regninger fra os.
Det er en god idé at aflæse gasmåleren sammen med den, der overtager din bolig, så I er enige om målerstanden på overtagelsesdagen.
Hvis vi ikke modtager en aflæsning fra dig, vil Evida foretage et skøn af dit forbrug.
Skal du flytte?
Hvis du skal flytte, er det vigtigt, du giver os besked.
I forbindelse med din flytning skal du aflæse alle målere, der afregnes af os og meddele aflæsningerne til os på telefon 70 13 19 00 eller e-mail [email protected] senest tre arbejdsdage efter din flytning.
Skal du flytte?
Hvis du skal flytte, er det vigtigt, du giver os besked.
I forbindelse med din flytning skal du aflæse alle målere, der afregnes af os og meddele aflæsningerne til os på telefon 70 13 19 00 eller e-mail [email protected] senest tre arbejdsdage efter din flytning.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvorfor får jeg to gasregninger?
- Hvad gør jeg, hvis mit gasforbrug ændrer sig markant?
- Hvordan forstår jeg min gasregning?
- Hvornår og hvordan modtager jeg min gasregning?
- Hvor meget skal jeg betale for min naturgas pr. acontoregning?