Derfor svinger prisen på naturgas
Exchange Transfer Facility (ETF) er en markedsplads for gas, der sikrer en åben og gennemsigtig prisfastsættelse. Dermed skærpes konkurrencen på engrossiden, hvilket medvirker til et mere velfungerende åbent marked.
Det er på børsen, at gaspriserne bliver fastlagt - ud fra udbud og efterspørgsel. Det er også her, at leverandører som Energi Fyn køber gassen til vores kunder.
Gasmarkedet er et foranderligt marked, som kan opleve løbende prisudsving. Der er flere faktorer, som påvirker gaspriserne i Danmark. Et par af de væsentligste er:
Ydre påvirkninger som verdensøkonomien og naturkatastrofer - og vejret
Den generelle udbuds- og efterspørgselssituation på verdensmarkedet - samt nyheder om krig og naturkatastrofer - er elementer, der påvirker gasprisen.
Det samme gør vejret. En mild vinter med reduceret efterspørgsel og fyldte gaslagre vil påvirke prisen på naturgas positivt for kunderne, der således kan købe gas billigere. Er vinteren omvendt hård, stiger efterspørgslen - og prisen gør det samme, fordi der skal udvindes mere gas, end der er på lager.
Forbrugsmønstre
Der er en række kundespecifikke forbrugsmønstre, der påvirker priserne. Helt generelt medfører et jævnt forbrugsmønster en lavere gaspris, ligesom stor forudsigelighed i forbruget giver leverandøren mulighed for planlægge kapaciteten mere nøjagtigt, hvilket reducerer omkostningerne og dermed også den endelige pris.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvilke naturgasprodukter kan jeg vælge?
- Hvad gør jeg, hvis mit gasforbrug ændrer sig markant?
- Koster det noget at skifte leverandør af naturgas?
- Hvordan er gasprisen sammensat?
- Hvordan forstår jeg min gasregning?