Hvor er det bedst at placere min varmepumpe?
En af de ting der er vigtige, når beslutningen om at anskaffe sig en varmepumpe skal tages, er hvor meget den støjer. I forvejen er vores luft til vand varmepumpe en af de mest støjsvage på markedet, men den rette placering vil sørge for at eventuelle støjgener mindskes endnu mere. Til gavn for både dig og dine naboer.
Den bedste placering af varmepumpens udedel
Den optimale placering af en varmepumpes udedel er i høj grad individuel. Den afhænger både af dine muligheder, hensynet til naboerne og ikke mindst støjgrænserne i din kommune.
Der er nemlig kommunale regler for, hvor meget din varmepumpe må støje ved skel. De fleste kommuner bruger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, som er på 35 decibel fra kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen, hvis man bor i et almindeligt hus i en by.
Din varmepumpe kan støje enten mere eller mindre, alt efter hvor den placeret. Står den på et garagetag, vil den for eksempel støje markant mere, fordi varmepumpens udedel vil sende vibrationer ud i taget. Omvendt vil den støje mindre for naboen, hvis den er placeret så langt væk fra skellet som muligt eller hvis der opsættes beplantning i umiddelbar nærhed, som kan skærme en smule for lyden.
Energistyrelsens støjberegner kan hjælpe med placeringen
Fordi varmepumpens omgivelser har betydning for det egentlige støjniveau, kan dette heller ikke fastsættes, før varmepumpen er installeret.
Derfor har Energistyrelsen udviklet en støjberegner for varmepumper, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget en varmepumpe støjer i praksis og således fortælle dig, hvor den mest hensigtsmæssige placering er.
Prøv Energistyrelsens Støjberegner her
Tips til placering af varmepumpe
- Sørg for at der er god afstand til soveværelsesvinduer, stuevinduer og terrasser - både hos dig selv og alle dine naboer.
- Hold så stor afstand til skel, som det er praktisk muligt.
- Placer ikke varmepumpen på taget af en garage eller carport.
- Fliser og andre hårde overflader forstærker støjen, mens bløde overflader som græs absorberer lyden.
- Bygninger og hække skærmer støjen.
- Undgå at placere varmepumpen inde i et skur eller en garage.
- Bryder du dig ikke om varmepumpens visuelle udtryk, kan du skærme for den med beplantning. Vi anbefaler ikke at benytte en varmepumpeskjuler, da en sådan kan nedsætte varmepumpens energieffektivitet, fordi lufttilførslen begrænses.
Energistyrelsen har desuden lavet en guide med anbefalinger til, hvordan du får en indikation af, om den varmepumpe, du planlægger at installere, giver unødige støjgener.
Bedste placering af varmepumpens indedel
Du behøver ikke placere varmepumpens indedel i umiddelbar forbindelse med udedelen. Der kan nemlig sagtens føres kabler fra den ene del til den anden. Er der mulighed for det, er det naturligvis at foretrække, men det er ikke altid den optimale placering af varmepumpens udendørs harmonerer med den optimale placering indendørs.
Varmepumpens indedel afgiver en lille smule støj, svarende til din opvaskemaskine. Derfor bør den placeres, hvor lyden generer mindst. Det kan for eksempel være så langt væk fra soverum og opholdsrum som muligt.
Vores varmepumpes indedel minder om en skabsfryser. Både i udseende og størrelse. De fleste vælger derfor at placere den indvendige del af varmepumpen i husets bryggers eller teknikrum.
Skal vi hjælpe dig videre?
Det kan måske virke uoverskueligt at udskifte din nuværende opvarmningsløsning med en varmepumpe. Det behøver det dog ikke være.
Får du en varmepumpe gennem os, er det eneste du selv skal sørge for at ansøge om tilskud – og det hjælper vi dig selvfølgelig også gerne med.
Vi klarer således det meste, og det giver tryghed i processen.
Skal vi hjælpe dig videre?
Det kan måske virke uoverskueligt at udskifte din nuværende opvarmningsløsning med en varmepumpe. Det behøver det dog ikke være.
Får du en varmepumpe gennem os, er det eneste du selv skal sørge for at ansøge om tilskud – og det hjælper vi dig selvfølgelig også gerne med.
Vi klarer således det meste, og det giver tryghed i processen.