<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Fondsmodtagere 2024 2500X700

Energi Fyns fonde støtter lokale fællesskaber og udviklingen på Fyn

Siden 2005 har Energi Fyns fonde støttet projekter og gode ideer på Fyn. Fra i dag og frem til den 31. januar kan lokale ildsjæle, fællesskaber og projekter igen søge om støtte hos Energi Fyns to fonde.

Har du en idé, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn? Så er det nu muligt at søge Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond om midler til at føre ideen ud i livet.

De to fonde har netop skudt en ny ansøgningsperiode i gang, og frem til den 31. januar 2025 kan man søge fondene om midler til store og små projekter, der gør en forskel på Fyn.

Ved den seneste fondsuddeling i april modtog 30 fynske ildsjæle, foreninger, virksomheder og forskere støtte fra Energi Fyns to fonde. Samlet uddelte fondene 2,5 millioner kroner.

Som andelsselskab ejet af 220.000 fynske andelshavere har vi et helt særligt ansvar for at medvirke til at skabe udvikling på Fyn og for fynboerne. Uanset om det handler om udrulning af fibernet, nye udviklingsprojekter, fynske arbejdspladser eller om at støtte klub- og foreningslivet på Fyn. Det betyder derfor meget for os, at vi med vores fonde kan være med til at støtte lokale fællesskaber og bidrage til udviklingen på Fyn.

Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn

Støtte til mange fynske projekter

Energi Fyns fonde blev stiftet tilbage i 2005 med midler fra salget af aktier i det daværende energiselskab Elsam. Siden da har fondene hjulpet langt over 300 gode ideer og initiativer godt på vej.

Gennem årene har fondene støttet mange gode og spændende projekter. Hos Energi Fyn ser vi det som en naturlig opgave via fondene at støtte projekter, der gavner Fyn og fynboerne. Der er mange gode ideer på Fyn, og vi er glade for, at vi som andelsselskab igen i år kan bidrage til, at ideer og projekter bliver ført ud i livet.

Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn

En bred vifte af projekter

Det er en meget bred vifte af projekter, der gennem tiden har modtaget støtte fra Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond. Fælles for de to fonde er, at der kan søges om midler til projekter inden for et geografisk område, der omfatter Fyn og omkringliggende øer.

I sidste ansøgningsperiode modtog 30 fynske ildsjæle, foreninger, virksomheder og forskere fondsmidler. Samlet modtog de 30 projekter 2,5 millioner kroner. Blandt fondsmodtagerne var Frejas Have i Ullerslev, der modtog 63.375 kroner fra Energi Fyns Almene Fond. Frejas Have er et opholdssted for anbragte unge kvinder, der har svært ved at følelsesregulere. Hesteterapi har en meget positiv effekt, og opholdsstedet har derfor to heste. Frejas Have modtog støtte til et læskur til hestene. 

Vi er dybt taknemmelige for støtten fra Energi Fyn, der gør det muligt for os at realisere projektet med hesteterapi. Det vil berig vores behandlingsmiljø og styrke de terapeutiske muligheder for de unge, vi støtter. Skuret vil ikke blot være en bygning. Det vil være et ’rum’, hvor heling, læring og vækst kan finde sted i samspil med naturen og vores heste.

Heidi Søndergaard, administrerende direktør opholdsstedet Frejas Have

I 2025 uddeler Energi Fyns fonde samlet op til 2,5 millioner kroner. Fondene kan søges frem til den 31. januar 2025. Fondsmodtagerne offentliggøres i april 2025.

Fakta om Energi Fyns fonde

Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn. Projekterne skal være af blivende karakter, have almennyttigt eller almenvelgørende formål og appellere til og nydes af et betydeligt publikum. Ansøgerne kan være både fysiske og juridiske personer, herunder uddannelsesinstitutioner, foreninger og selskaber. Fonden uddeler i 2025 op til 1,5 millioner kroner.

Energi Fyns Udviklingsfond støtter forsknings- og udviklingsprojekter på Fyn inden for energiudvikling og elektrotekniske fagområder, herunder projekter, der støtter den grønne omstilling. Ansøgerne kan være både fysiske og juridiske personer, herunder uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervsvirksomheder. Projekterne må gerne være etableret i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner eller i samarbejde med erhvervslivet. Fonden uddeler i 2025 op til 1 million kroner.

Sidste frist for ansøgning til fondene er den 31. januar 2025.

Læs mere om Energi Fyns fonde

Fonde Davinde By Og Kultur 850X600
Energi Fyn 100Procent Ejet Stamp Final White RGB

Søg Energi Fyns fonde

Har du en idé, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn?

Så er det muligt at søge Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond om midler til at føre ideen ud i livet.

Energi Fyns fonde modtager ansøgninger frem til den 31. januar.

Læs mere om Energi Fyns fonde

Søg Energi Fyns fonde

Har du en idé, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn?

Så er det muligt at søge Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond om midler til at føre ideen ud i livet.

Energi Fyns fonde modtager ansøgninger frem til den 31. januar.

Læs mere om Energi Fyns fonde

Seneste nyt

Nexblue June24 Prod 3
Presse

Skal der en ladeboks under juletræet? Så køb den nu

Onsdag bliver endnu en dag med overskyet og vindstille vejr. Det betyder, at vi igen i dag kan se frem til en dag med høje og meget svingende elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen være høj.
Læs presse­meddelelsen
Kundecenter Finger Stikkontakt 2020
Nyhed

Endnu en dag med høje og meget svingende elpriser

Onsdag bliver endnu en dag med overskyet og vindstille vejr. Det betyder, at vi igen i dag kan se frem til en dag med høje og meget svingende elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen være høj.
Læs nyheden
Elpris 5 11 24 850X600
Presse

Tirsdag byder på høje elpriser

Dagen i dag byder på overskyet og vindstille vejr. Og høje elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen toppe.
Læs presse­meddelelsen
Fondsmodtagere 2024 850X600
Presse

Energi Fyns fonde støtter lokale fællesskaber og udviklingen på Fyn

Siden 2005 har Energi Fyns fonde støttet projekter og gode ideer på Fyn. Fra i dag og frem til den 31. januar kan lokale ildsjæle, fællesskaber og projekter igen søge om støtte hos Energi Fyns to fonde.
Læs presse­meddelelsen
Glad Familie Paa Gulvet 1600X1100 72 P22
Nyhed

Du kan trygt vælge os

Det kan være meget vanskeligt at gennemskue, hvilken elaftale der er den rigtige for dig. Men heldigvis er hjælpen lige ved hånden. Vi har nemlig ret godt styr på elmarkedet. Og vi brænder for at dele vores viden med dig.
Læs nyheden
Klimasyn På Hotel Svendborg Halberg Koncernen
Presse

Alt for få virksomheder har hørt om det nye klimasyn

Har du hørt om det nye energi- og klimasyn, der trådte i kraft den 1. juli i år? Så er du sandsynligvis en blandt ganske få. Men det er helt essentielt, at virksomheder er opmærksomme på de ændrede regler, lyder det fra Energi Fyn.
Læs presse­meddelelsen
Kvider Køkken 2600X850 (1)
Nyhed

Energi Fyns kunder er blandt de mest tilfredse

Det er vigtigt for os at give dig og alle vores øvrige kunder og andelshavere den bedste rådgivning. Derfor er vi meget glade for og stolte over, at tilfredsheden blandt vores kunder er høj.
Læs nyheden