<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Kundecenter Finger Stikkontakt 2020

Sol og vind giver lave elpriser

Det sidste stykke tid er vi blevet forkælet med masser af solskin og vind. Det gode vejr kombineret med mange fridage har givet os meget lave elpriser.

I pinsen nåede elprisen helt i bund og i flere timer både søndag og mandag var den i minus, så man flere steder i landet rent faktisk blev betalt for at bruge strøm.

Ifølge Green Power Denmark har elprisen kun været så lav en gang før tilbage i december 2012.

Solen giver os lave elpriser

Det er især de mange solceller, som er sat op de seneste år, der giver os meget lave elpriser på denne tid af året.

Solen står højt på himlen, og på en skyfri dag har vi tæt på 15 timers solskin på denne tid af året. Kombinerer vi det med en let til frisk vind og fridage, hvor mange virksomheder lukker ned, så får vi helt optimale forhold for lave elpriser.

Husk afgifter og tariffer 

Har du et variabelt elprodukt, skal du dog være opmærksom på, at du udover spotprisen på el også skal betale handels- og administrationsomkostninger til os, nettariffer til dit netselskab, afgifter til Energinet og staten samt moms.

Men på trods af det blev mange forbrugere reelt betalt for at bruge strøm flere timer både søndag og mandag i pinsen.

Den lave elpris betyder, at mange netselskaber nedjusterer nettariffen.

Nettariffen er den pris, som du betaler for at få transporteret strøm frem til dig. Den udgør omkring 10 procent af din samlede elregning, hvis du er en almindelig privat kunde. Den dækker dit netselskabs omkostninger til at drive elnettet og sikrer, at du har strøm i kontakten. 

Nettariffen afhænger af, hvor meget strøm, du bruger, og hvornår på døgnet og året du bruger strømmen.

Når netselskaberne transporterer strømmen gennem elnettet opstår der et uundgåeligt tab, også kaldet nettab. Det tab skal netselskaberne erstatte ved at købe den tabte el på det frie elmarked. Derfor påvirker de svingende elpriser netselskabernes omkostninger.

Netselskabernes lavere omkostninger til nettab betyder, at flere netselskaber nu kan sætte nettariffen ned. For eksempel nedjusterer netselskabet Vores Elnet nettariffen for private forbrugere med 28 procent pr. 1. juli.

Læs mere om nettariffen

Hold øje med elprisen

I vores app kan du nemt se både elprisen og nettariffen i dit område time for time. Her kan du også følge dit forbrug og se, om du bruger mere eller mindre strøm end gennemsnittet.

Elafgiften genindføres

Som et led i regeringens hjælpepakke har elafgiften været sænket fra den 1. januar til den 30. juni 2023. Den 1. juli genindføres elafgiften, så selvom både elprisen og nettariffen er faldet, vil du opleve en stigning i elafgiften på din elregning fra 1. juli.

Husstande med elradiatorer, varmepumper eller jordvarme som primær varmekilde kan få reduktion i elafgift på alt elforbrug over 4.000 kWh.

Har du en ladeboks, kan du få refunderet elafgiften med undtagelse af minimumssatsen på 0,4 øre pr. kWh (gælder dog ikke, hvis får reduktion i elafgiften for dit forbrug over 4.000 kWh). Det kræver, at du har et abonnement eller en serviceaftale med en ladeoperatør, som indeholder mulighed for at få refunderet elafgiften for den mængde strøm, som du har brugt til at oplade din bil.

Læs mere om reduktion i elafgiften

App Front 850X595 2

Se elprisen lige nu

Prisen på el skifter time for time og kan svinge meget i løbet af et døgn. 

Uanset om du har en elaftale med en variabel eller en fast pris, er det en god idé at holde øje med elprisen, da transportbetalingen til dit lokale netselskab svinger i forhold til, hvornår på døgnet, du bruger strømmen. 

Se hvornår strømmen er billigst

Se elprisen lige nu

Prisen på el skifter time for time og kan svinge meget i løbet af et døgn. 

Uanset om du har en elaftale med en variabel eller en fast pris, er det en god idé at holde øje med elprisen, da transportbetalingen til dit lokale netselskab svinger i forhold til, hvornår på døgnet, du bruger strømmen. 

Se hvornår strømmen er billigst

Seneste nyt

Etableringsprocessen
Presse

20 år med fibernet på Fyn

Den 16. december 2004 skrev man historie i den lille by Båring på Nordvestfyn, da de som den første by på Fyn blev koblet på fibernettet. 20 år med fibernet skal selvfølgelig fejres, og den 16. december 2024 inviterer energiselskabet Energi Fyn til jubilæum i Båring Forsamlingshus.
Læs presse­meddelelsen
Monta Indstillinger 1600Px
Presse

Er din ladeboks offentligt tilgængelig?

Kender du typen, der hellere kører fem kilometer for at finde billig opladning til elbilen end at snuppe lynladeren på en tankstation? Som ejer af en ladeboks kan du stille din boks offentligt tilgængelig – og hjælpe naboen med at få svigermor hjem igen.
Læs presse­meddelelsen
Nyheder Vindmøller Lindø 2020
Presse

130.000 kroner til projekter i Munkebo

Energi Fyns Vindmøllepulje har netop uddelt 130.000 kroner til 10 projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling og styrke fællesskabet i Munkebo.
Læs presse­meddelelsen
Kvider Køkken 2600X850 (1)
Nyhed

Energi Fyns kunder er blandt de mest tilfredse

Det er vigtigt for os at give dig og alle vores øvrige kunder og andelshavere den bedste rådgivning. Derfor er vi meget glade for og stolte over, at tilfredsheden blandt vores kunder er høj.
Læs nyheden
Nexblue June24 Prod 3
Presse

Skal der en ladeboks under juletræet? Så køb den nu

Onsdag bliver endnu en dag med overskyet og vindstille vejr. Det betyder, at vi igen i dag kan se frem til en dag med høje og meget svingende elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen være høj.
Læs presse­meddelelsen
Kundecenter Finger Stikkontakt 2020
Nyhed

Endnu en dag med høje og meget svingende elpriser

Onsdag bliver endnu en dag med overskyet og vindstille vejr. Det betyder, at vi igen i dag kan se frem til en dag med høje og meget svingende elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen være høj.
Læs nyheden
App 12December2024 850X600
Presse

Meget svingende og høje elpriser

Overskyet og vindstille vejr betyder, at vi de kommende dage får høje og meget svingende elpriser. Særligt torsdag eftermiddag slår elprisen rekord og nærmer sig 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer. Elprisen har ikke været så høj siden energikrisen i 2022.
Læs presse­meddelelsen