9 ud af 10 små og mellemstore virksomheder på Fyn har endnu ikke opstillet en ladeløsning til enten firmabilen eller til medarbejdere, der kører i egen elbil. Og hos de cirka 10%, som allerede har etableret en ladestander, kan du hurtigt komme til at kæmpe om ladekablet, for over halvdelen af dem har kun én lader til rådighed. Det viser en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget blandt små og mellemstore erhverv i juni 2024.
Nogle virksomheder vil ikke have mulighed for at opsætte en ladeløsning, men mange kan, og blandt dem er det kun cirka 60%, der ser et behov for at etablere ladestandere. Det er virkelig ærgerligt, for kurven går kun én vej, når det kommer til at salget af elbiler. Og det er opad.
Der er i skrivende stund registreret omtrent 275.000 elbiler i hele Danmark.
Forventninger fra medarbejdere og kunder
Hos de store fynske virksomheder mærkes tendensen i et andet omfang. Energi Fyns erhvervsafdeling fortæller, at de hører fra flere og flere større virksomheder, at både medarbejdere og kunder forventer, at de kan lade deres bil, mens de er på arbejde eller på besøg i en virksomhed.
Det er blevet et medarbejdergode og et konkurrenceparameter at stille ladestandere til rådighed for medarbejdere og de gæster, der kommer til virksomheden. Det afspejler et aktivt valg om at gøre det nemt at vælge de grønnere løsninger. De små og mellemstore virksomheder er ikke rigtigt kommet på banen endnu, når det kommer til at få en ladeløsning, men det kan de med fordel gøre.
Foretrækker en komplet ladeløsning fra A-Z
En ting er dog sikkert. Hos de virksomheder, der overvejer at få ladestandere, ønsker man at vælge en samlet pakkeløsning.
Det har de allerede stor succes med at tilbyde hos Energi Fyn, hvor løsningen har fået navnet 100% ladeklar.
Vi oplever stor interesse for vores 100% ladeklar-koncept, hvor du som kunde vælger antal ladestandere og placeringen af dem, og så går vi ellers bare i gang. Vi står for projekteringen, koordineringen, opsætningen, så alt er klar til brug.
I sommerferien fik vi blandt andet en efterspørgsel på ladestandere, der skulle tages i brug tre uger senere. Så mens virksomhedsejeren holdt ferie i Italien, sørgede vi for, at de blev helt klar til, at to nye elbiler skulle i drift efter ferien. Så det kan gå ganske hurtigt at blive ladeklar.