<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Fondsmodtagere 2023 2500X700

Energi Fyns fonde hjælper gode ideer godt på vej

Energi Fyns to fonde har netop uddelt fondsmidler til 27 fynske foreninger, virksomheder og forskere, der alle medvirker til at skabe glæde og udvikling på Fyn. Samlet uddeler fondene i år 2,5 millioner kroner.

Takket være Energi Fyns to fonde kan Odense Teater nu lave LED-belysning i Værkstedsteatret, Ørsted beboerforening kan etablere et solcelleanlæg, og Institut for Mekanik og Elektronik på SDU kan igangsætte et projekt, der skal udvikle et nyt ledningssystem til private hjem, så man undgår standby-strøm.

De tre projekter har sammen med 24 andre projekter netop modtaget midler fra Energi Fyns to fonde, der i år samlet uddeler 2,5 millioner kroner.

Som andelsselskab er vi en del af Fyn, og Fyn er en del af os. Derfor har vi et helt særligt ansvar i forhold til at bidrage til udviklingen på Fyn. Igen i år støtter vores to fonde en lang række foreninger, aktiviteter og projekter på Fyn. De spænder vidt, men projekterne har det til fælles, at de medvirker til at skabe fællesskaber og udvikling på Fyn. Flere af projekterne har i år fokus på energioptimering. Både lokalt i mindre foreninger og forskningsprojekter, hvor man ser frem i tiden og har fokus på at udvikle løsninger, der kan hjælpe os alle på den lange bane.

Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn og fondsadministrator

Mange gode ideer

Energi Fyns to fonde blev stiftet tilbage i 2005 med det formål at medvirke til at udvikle Fyn. Siden da har fondene hjulpet mange spændende projekter rundt om på Fyn. I år har De to fondene modtaget 340 ansøgninger.

Fyn er fyldt med foreninger, forskere og virksomheder, der hver dag gør en indsats for at skabe udvikling og styrke fællesskabet på Fyn. Som fynboernes energiselskab betyder det meget for os, at vi med vores fonde kan skabe værdi for vores andelshavere og bidrage til udviklingen på Fyn. Der er mange gode ideer og et stort engagement mange steder på Fyn. Vi er glade for, at vi igen i år kan bidrage til ideer og projekter, der gør en forskel for Fyn og fynboerne.

Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn og fondsadministrator

Energi Fyns Almene Fond har gennem årene støttet mange lokale initiativer og har blandt andet bidraget til udviklingen af det frivillige forenings- og kulturliv på Fyn og understøttet de frivilliges indsats i lokalområderne.

Energi Fyns Udviklingsfond har støttet mange lokale virksomheder og forskningsprojekter og har bidraget til den fynske energi- og elektrotekniske udvikling samt den grønne omstilling.

Om Energi Fyns fonde

Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige formål, der har offentlighedens interesse, og som appellerer til og nydes af et stort publikum. Fonden uddeler i 2023 i alt 1.498.790,00 kroner til 24 forskellige projekter.

Energi Fyns Udviklingsfond støtter flere udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger samt projekter målrettet den grønne omstilling med henblik på at fremme udviklingsmiljøet inden for området. Fonden uddeler i 2023 i alt 1.066.660 kroner til tre forskellige projekter.

Læs mere om Energi Fyns fonde

Årets fondsmodtagere - Energi Fyns Almene Fond

Ferritslev Fritidshus modtager 35.000 kr. til opgradering af det tekniske udstyr i huset, mere præcist en ny mixerpult, teleslynge, nye højttalere og trådløse mikrofoner. Huset lægger rum til mange aktiviteter i lokalområdet og renoveres løbende. Der er 40-50 frivillige tilknyttet huset, som tager sig af vedligehold, aktiviteter mv.

Ellebækhus i Ørbæk modtager 25.000 kr. til at etablere aflastningstilbud til børn og unge mellem 6 og 22 år med forskellige funktionsnedsættelser og/eller udviklingsforstyrrelser. Midlerne skal gå til et bålhus, så endnu flere aktiviteter kan foregå udenfor.

Fynposium - Musik i Midten i Ringe modtager 75.000 kr. til afvikling af et folkemøde for klassisk musik. Midlerne skal bruges til gennemførelse af koncerter med Kammerballetten, børnekoncerter med Sigurd Barrett og Kind of Opera samt koncerter med den svenske folkesangerinde Sofia Karlsson.

Ørsted beboerforening i Glamsbjerg modtager 75.000 kr. til etablering af solcelleanlæg på taget af en foreningsdrevet borgerbutik, der fungerer som købmand i lokalområdet.

Mindelunden i Seden modtager 50.000 kr. til renovering af taget på den gamle Vagtbygning i Mindelunden i Seden. Bygningen benyttes af skoleklasser, spejdere og andre som "madpakkehus" i Mindelunden, der er et rekreativt område ejet af Seden kirke.

Svendborg Museum modtager 100.000 kr. til støtte til udskiftning af en møllevinge på Egeskov Mølle, der drives af museet og et frivilligt møllelaug.

Aa grundejer- og beboerforening i Ebberup modtager 44.375 kr. til støtte til en bade- og aktivitetsbro for at forbedre badeforhold for beboere og besøgende i Aa, dvs. sommerhuse, campingplads, fishing lodge, seminarhus og feriekoloni.

Fonden Frydenlund Fuglepark - Danmarks Fugle Zoo i Tommerup modtager 80.000 kr. til videreudvikling af et projekt, der skal skabe incitament til flere besøgende og gøre zoo mere klimabevidst samlet set. Der er etableret 10 "oaser" i zoo, hvor man kan spise medbragt mad. Man ønsker at udvide dette tiltag samt implementere mere biodiversitet i området. Herudover ønskes der installeret varmepumper, solceller og en ny frysekabine til foder.

Skallebølle Beboerforening modtager 45.000 kr. til at få renoveret eller udskiftet en bro over mosen i Skallebølle.

Odense Teater modtager 250.000 kr. til ombygning til LED-belysning i Værkstedsteatret. Projektet skal desuden fungere som et pilotprojekt for udskiftning af belysning på Odense Teaters Store Scene, som vil være på dagsordenen om nogle år.

Hørvævsmuseet på Krengerup modtager 50.000 kr. til udviklingen af museets undervisningstilbud, der omfatter en række kurser indenfor især tekstile emner, styrke kursusafdelingen ved at opdatere kursusfaciliteter med plantefarvning, pileflet, papirfremstilling, filtning, stoftryk, løbbinding og andre aktiviteter, der kræver god plads og til tider brug af vand samt styrke museets formidling af historiske håndværk og færdigheder.

Foreningen vægterens venner i Odense modtager 15.000 kr. til indkøb af ny uniform til en af de fem vægtere, der i perioden 1. juli til 31. august går vægterrundgange i Odenses bymidte, hvor de fortæller om byens historie med udgangspunkt i det traditionelle vægterhverv.

Byttestation Bolbro Brugerhus modtager 3.560 kr. til indkøb af 2 professionelle tøjstativer til byttestationen.

Frivilligcenter Nordfyn  Bogense modtager 32.980 kr. til indkøb og etablering af hegn, port, bord/bænkesæt og blomsterkummer til centrets udendørsområde, sådan at det kan indgå som en mulighed for at afvikle aktiviteter for de mange, der benytter centrets indendørs faciliteter.

Foreningen for anløbsbro ved Bukkemose Strand på Langeland modtager 37.000 kr. til støtte til etablering af en anløbsbro for mindre joller, kajakker, paddleboards, dykkere, vinterbadere, børn der fisker krabber og andre søsportsaktiviteter ved Bukkemose Stand på Langeland.

Odense Model Jernbane Klub modtager 23.000 kr. til indkøb af nyt videoovervågningssystem til klubbens lokaler, der huser et meget stor modeljernbaneanlæg samt et stort arkiv med bøger, tegninger og fotos af banemateriel.

Cykling Odense modtager 94.500 kr. til indkøb af 5 landevejscykler og 5 mountainbikes til erstatning for udtjente cykler. Cyklerne bruges til at låne til potentielle medlemmer af klubben. Cykling Odense er i 2022 blevet kåret til årets idrætsforening i Danmark, på grund af det meget store arbejde de gør for skolebørnene i Odense Kommune.

Grundejerforeningen Bro Strandgaard modtager 25.625 kr. til opsætning af en hjertestarter inkl. skab.

Broby Fritidscenter modtager 20.000 kr. til etablering af installationer for lys på en multibane.

DYNAMO Workspace for Circus and Performing Arts i Odense modtager 125.000 kr. til indkøb og installering af professionelt LED scenelys til ansøgers lokaler, der ligger på Byens Ø i Odense. Ansøger er en non-profit teater- og kulturinstitution, og ca. 10.000 publikummer gæster lokalerne årligt.

Syddansk Universitet/Syddansk Universitetsforlag modtager 75.000 kr. som støtte til udgivelsen af en bog om udviklingen i det fynske erhvervsliv i perioden 1945-2020.

Frie Fugle - De Gule Spejdere i Søndersø modtager 17.750 kr. til installation af tre varmepumper til opvarmning af deres spejderhytte. Der er modtaget tilskud fra kommunen, og der er søgt om det manglende beløb.

Brugerrådet Seniorhuset Otterup modtager 100.000 kr. til indkøb af træningsmaskiner i nye seniorhuse.

Østfyns Museer i Kerteminde modtager 100.000 kr. til et projekt, der skal fremtidssikre formidlingen af Ladbyskibet på Vikingemuseet Ladby som en fynsk turistattraktion i vækst.

 

Årets fondsmodtagere - Energi Fyns Udviklingsfond

University of Southern Denmark, Department of Mechanical and Electrical Engineering, der modtager 639.000 kr. til et projekt, der fokuserer på den energi, der går tabt via stand by-funktionen på husholdningsprodukter, og som påvirker såvel samfundsøkonomi som CO2-udledning negativt. Formålet er at udvikle et nyt ledningssystem til private hjem, der håndterer denne energi via elmålerens funktioner, så den ikke går tabt.

SDU Software Engineering, der modtager 297.660 kr. til et projekt, der skal etablere edge-cloud-systemer for at reducere energiforbruget i robotsystemer og skabe en afvejning mellem energieffektivitet og andre krav til robotten, f.eks. ydeevne. Projektet vil realisere et cloud-kontinuum, der giver mulighed for intelligent energibevidst ressourcestyring i robotteknologiske miljøer.

Innocell ApS, der modtager 130.000 kr. til en ny type elektrolyt til superkondensatorer, som muliggør en bedre og billigere fremstilling uden brug af miljøbelastende materialer og til en betydeligt lavere pris, hvilket muliggør, at de kan udbredes som ny og bedre energilagringsteknologi. Ansøger har patentanmeldt opfindelsen og vil i marts 2023 have udviklet en produktionsklar superkondensator, som bliver fremstillet i et fladt format, der især er egnet til at sikre et stabilt strømoutput til robotter samt til at høste regenerativ bremseenergi i robotarme. Der skal udvikles en forenkling af en del af processen for at øge virksomhedens produktionskapacitet og ensartetheden af de enkelte superkondensatorer.

Seneste nyt

ZAPTEC 67 (1)
Klumme

Er du klar til at køre på vinterferie i elbil?

Vinterferien står for døren, og inden længe kører mange afsted på skiferie. Vi har samlet en række gode råd til dig, hvis du er på vej på vinterferie i en elbil.
Læs klummen
App 308854809 850X600
Presse

Høje og meget svingende elpriser i dag

Dagen i dag byder på høje og meget svingende elpriser. Der er mere end 4 kroner i forskel på den billigst og den dyreste pris pr. kilowatttime i løbet af dagen. I morgen tirsdag falder elprisen igen til et lavere niveau.
Læs presse­meddelelsen
Energi Fyn 2024
Presse

78% af danskerne ved stadig ikke, hvor strømmen kommer fra

Elprisen fik ekstra opmærksomhed i december 2024, men hvad ved danskerne egentlig om strømproduktion og priser?
Læs presse­meddelelsen
App 12December2024 850X600
Presse

Meget svingende og høje elpriser

Overskyet og vindstille vejr betyder, at vi de kommende dage får høje og meget svingende elpriser. Særligt torsdag eftermiddag slår elprisen rekord og nærmer sig 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer. Elprisen har ikke været så høj siden energikrisen i 2022.
Læs presse­meddelelsen
Etableringsprocessen
Presse

20 år med fibernet på Fyn

Den 16. december 2004 skrev man historie i den lille by Båring på Nordvestfyn, da de som den første by på Fyn blev koblet på fibernettet. 20 år med fibernet skal selvfølgelig fejres, og den 16. december 2024 inviterer energiselskabet Energi Fyn til jubilæum i Båring Forsamlingshus.
Læs presse­meddelelsen
Monta Indstillinger 1600Px
Presse

Er din ladeboks offentligt tilgængelig?

Kender du typen, der hellere kører fem kilometer for at finde billig opladning til elbilen end at snuppe lynladeren på en tankstation? Som ejer af en ladeboks kan du stille din boks offentligt tilgængelig – og hjælpe naboen med at få svigermor hjem igen.
Læs presse­meddelelsen
Skiferie med elbil
Presse

Danskerne frygter skiferien i elbil

Noget tyder på, at danskerne er nervøse for at begive sig afsted på skiferien i elbil. Næsten hver anden elbilejer har været bekymret forud for ferien på trods af, at elbiler bliver mere og mere udbredt, og der er mange erfaringer at trække på.
Læs presse­meddelelsen