<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Energi Fyn Domicil Hovedindgang 2020

Forretningsområder

Vores fornemmeste opgave er at sikre vores andelshavere høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og god service.

Bæredygtig energiforsyning

Energi Fyn ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og er dermed ansvarlig for elforsyningen til alle forbrugere i forsyningsområdet.

Som energiselskab deltager vi også aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem. Blandt andet via vores vindmølleportefølje, som består af 26 vindmøller rundt omkring i Danmark, vores fem regulerkraftværker på Fyn og Sjælland, fjernaflæste elmålere hos alle 220.000 andelshavere og vores energirådgivning. Samtidig deltager vi som Koncern i udbredelsen af ladeinfrastruktur – både udbygningen af elnettet  og opsætningen af ladestander. Alt sammen til gavn for Fyn og fynboerne.

Læs mere om Energi Fyns samfundsansvar

El og gas til private og virksomheder

Det er vores fornemmeste opgave at skabe forudsætningen for det moderne liv og levere løsninger, der gør det enkelt og trygt at være kunde hos Energi Fyn.

Det gør vi blandt andet ved løbende at tilpasse og udvikle vores produkter, så de lever op til kundernes behov og ønsker. 

Derfor tilbyder vi både produkter med fokus på klimaet og produkter, hvis fokus er at støtte de fynske klubber og foreninger.

Læs mere om vores forskellige produkter

Fibernet til fynboerne

For mange er stabilt og hurtigt internet en forudsætning for, at hverdagen hænger sammen. Som andelsselskab er det derfor centralt for os at deltage aktivt i udviklingen af fibernettet på Fyn og dermed støtte op omkring fynboernes hverdag. Det gør vi blandt andet ved at udrulle fibernet i de områder, hvor andelshaverne efterspørger stabilt og hurtigt internet.

Vores fiberudrulning er baseret på et solidt og sundt forretningsgrundlag med afsæt i en markedsbaseret udrulningsstrategi. Den indebærer, at udrulningen først igangsættes, hvis der er økonomisk grundlag for det, og at der er et tilstrækkeligt antal husstande i et område, der ønsker fibernet. 

Læs mere om fibernet

Ladestandere

Som koncern deltager vi aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem og i udviklingen af Fyn, og dermed også i udbredelsen af ladeinfrastruktur.

Vi er teknisk forpligtet gennem netselskabet Vores Elnet til at håndtere alle tilmeldinger af installationer/ampere og eventuelle udvidelser af elnettet i forsyningsområdet i forbindelse med tilslutning af ladestandere uanset kundetype. Det er Vores Elnets opgave at sikre, at elforsyningen er klar til blandt andet at håndtere den efterspørgsel, der er nu og i fremtiden til ladestandere til eldrevne biler.

Via vores handelsselskab Energi Fyn Handel tilbyder vi ladestandere og tilhørende elaftaler til både privat og erhverv. Vi har indgået aftale med app'en Monta, og kan derigennem tilbyde vores kunder afgiftsrefusion, så snart der er foretaget en opladning samt automatisk opladning af elbilen, når strømmen er billigst/grønnest.

Se nedenfor en generel vejledning til at komme i gang, hvis du er privat, erhvervsdrivende eller en boligorganisation.

Læs mere om ladestandere

 

Vej- og gadelys

Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for effektbelysning.

Læs mere om gadelys og effektbelysning

Kundeservice

Gennem vores kunde- og afregningsselskab Administrationsservice Fyn håndterer vi årligt mere end 581.000 afregningsforhold i tæt samarbejde med de øvrige forsyningsselskaber i blandt andet Odense. Det betyder, at kunderne nemt og hurtigt kan få svar på spørgsmål om alle forsyningsarter ved blot at henvende sig ét sted.

Læs mere om Administrationsservice Fyn

Grøn omstilling

Vi ser det som en naturlig del af vores forretningsgrundlag at tage aktivt del i at løse de energi- og klimaudfordringer, vi står over for. Det er vores målsætning at spille en aktiv rolle i forhold til den grønne omstilling og bidrage til, at Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres.

Det gør vi blandt andet gennem vores aktiviteter inden for vindmøller, ladeløsninger, energirådgivning og varmepumper.

Læs mere om vores energirådgivning