<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Andelshaver i Energi Fyn

Andelshaver i Energi Fyn

Du kan både være kunde og andelshaver i Energi Fyn. Hvis du bor i vores forsyningsområde og har en elmåler fra Vores Elnet, er du andelshaver.

220.000 andelshavere ejer hver især en del af Energi Fyn

Bor du i vores forsyningsområde - og har du en elmåler fra vores netselskab Vores Elnet - er du andelshaver og dermed medejer af Energi Fyn.

Sammen med 220.000 andre andelshavere ejer du således en andel af vores fælles energiselskab - fynboernes energiselskab.

Vi er sat i verden for at skabe værdi for vores andelshavere - sådan var det, da Energi Fyn blev til, og sådan er det i dag.

Vores Elnets forsyningsområde

Om Energi Fyn Kort Forsyningsomaade 2020

Rødder i den danske andelstanke

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi har en lang historie bag os og rødder i den danske andelstanke. Den historie har vi i sinde at videreføre og fortsat værne om.

At være ejet af vores kunder ser vi som en stor styrke -  men vi ser det også som en stor forpligtelse. 

Læs mere om vores historie

Fynboernes energiselskab

Vores andelsejede fundament udgør en grundsten i Energi Fyn og vi ser det som en naturlig del af vores forretning og daglige virke at bidrage til udviklingen på Fyn.

Vi sigter derfor mod at levere de bedste løsninger. Uanset om behovet er driftssikker og konkurrencedygtig energi, god service og rådgivning eller lynhurtigt internet.

Vi deltager desuden aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem og i udviklingen af Fyn. Det gør vi blandt andet gennem investeringer i elnettet, udrulning af fibernet og via vores fonde, der støtter almene og udviklingsmæssige formål på Fyn.

Se hvordan vi udvikler Fyn 

At medvirke til udviklingen på Fyn er en naturlig opgave for os som andelsselskab.