Jeg er 49 år gammel og bor i Søndersø. Jeg arbejder i Siemens, hvor alt handler om energi og grøn omstilling, så det virkede helt naturligt at opstille til Energi Fyns repræsentantskab for 4 år siden, da jeg første gang blev valgt ind. Vi står lige nu i en situation med kæmpe energimangel, og vi har nok desværre ikke set det værste endnu. Samtidig skal vi komme videre med den grønne omstilling, så det er helt vildt vigtigt, at Energi Fyn nu prioriterer og agerer rigtigt, så forbrugerne kommer så godt igennem krisen som muligt. Det vil jeg gøre mit til, hvis jeg bliver genvalgt.