Jeg er 55 år og ansat i Nordfyns Bank i Odense som erhvervskundechef. Til daglig bor jeg i Faldsled, men er oprindeligt Assens-dreng. Jeg stiller op, da energi er vigtig – og lige nu mærker vi vigtigheden i særlig høj grad. Men for mig er det også vigtigt, at Energi Fyn bevarer andelstanken og indflydelsen fra den almindelige fynbo, så vi ikke risikerer, at der går for meget politik og profit i noget, som betyder så meget. Derfor føler jeg en forpligtelse til at tage ansvar og arbejde for de synspunkter. Hvis du også synes fællesskabet og andelstanken er et vigtigt element omkring vores energiforsyning, skal du stemme på mig.