Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være med til at sikre et stærkt og velfungerende Energi Fyn med fokus på pris, forsyningssikkerhed og kvalitet. Som tidligere energi-, forsynings-, og klimaminister vil jeg gerne bidrage med den viden og baggrund, jeg har på energiområdet. Jeg kender meget til Energi Fyn, hvor jeg fra 2009-15 var medlem af repræsentantskab og bestyrelse.
Det er vigtigt for mig at holde fast i, at Energi Fyn er forbrugerejet og derfor først og fremmest skal tjene forbrugernes interesser, og ikke som selskab involvere sig i områder, der ikke har noget med selskabet at gøre.