Få indflydelse
Som andelshaver i Energi Fyn kan du få direkte indflydelse. Enten ved at opstille som kandidat eller ved at afgive din stemme på den kandidat, du synes skal være en del af vores repræsentantskab.
Hvert fjerde år er der valg til repræsentantskabet, der foregår ved en demokratisk afstemning blandt vores 220.000 andelshavere i 5 valgområder.
Energi Fyn holder repræsentantskabsvalg næste gang i 2. halvår af 2026. De repræsentanter, der vælges i 2026, indtræder i repræsentantskabet i januar 2027 og sidder de følgende 4 år.
Repræsentantskabet mødes to gange om året: til et ordinært repræsentantskabsmøde i april og til et orienteringsmøde i november.
- På det ordinære repræsentantskabsmøde behandler og godkender repræsentantskabet blandt andet koncernens årsrapport, mens man hvert andet år også afvikler valg til bestyrelsen.
- På orienteringsmødet får repræsentantskabet et indblik i "årets gang" i Energi Fyn-koncernen og behandler forskellige aktuelle temaer - enten i regi af Energi Fyn eller på brancheplan.