Fonden Frydenlund Fuglepark - Danmarks Fugle Zoo i Tommerup
Fonden Frydenlund Fuglepark - Danmarks Fugle Zoo i Tommerup modtager 80.000 kr. til videreudvikling af et projekt, der skal skabe incitament til flere besøgende og gøre zoo mere klimabevidst samlet set. Der er etableret 10 "oaser" i zoo, hvor man kan spise medbragt mad. Man ønsker at udvide dette tiltag samt implementere mere biodiversitet i området. Herudover ønskes der installeret varmepumper, solceller og en ny frysekabine til foder.
Det er altid en stor glæde, når man får et stort skulderklap fra andre, der påtænker det arbejde som vi gør for den grønne omstilling. Derfor vil vi alle fra Danmarks Fugle zoo sige mange tak for den fine donation fra Energi Fyns Almene Fond. Fugle zoo har i flere år arbejdet for en bedre biodiversitet i hele zoo, været med i mange madspildsordninger, så meget økologi som muligt, naturpleje, så alle vores fugle holdes næsten som i naturen. Nu kan vi så tage fat på at få vores bygninger bragt ned i CO2 aftryk, samt få gang i sortering af emballage mv. Dermed får vores gæster en helt anden oplevelse og fortælling, når de besøger os fremover, og vi får det også selv meget bedre på vores arbejdsplads.