Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter
Energi Fyns Udviklingsfond støtter hvert år forsknings- og udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske fagområder med henblik på at fremme udviklingsmiljøet inden for området. Formålet er samtidig at bakke op om projekter, der bidrager til den grønne omstilling.
Du kan søge om midler til disse formål inden for et geografisk område, der omfatter Fyn og de omkringliggende øer.
Ansøgerne kan være både enkeltpersoner - herunder studerende - samt uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervsvirksomheder.
Projektet, der søges om midler til, skal være til gavn for Fyn, og det må gerne være et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner eller i samarbejde med erhvervslivet.
Energi Fyns fonde modtager ansøgninger fra den 1. november til den 31. januar.
Søg Energi Fyns Udviklingsfond
Fondsbestyrelsen
I bestyrelsen for Energi Fyns Udviklingsfond er:
- Søren Thorsager, bestyrelsesformand i Energi Fyn
- Torben Nørgaard Hansen, adm. direktør
- Jens Ringsmose, Rektor på SDU
- Ulrikka Brændgaard Nissen, næstformand i Energi Fyn
Søren Thorsager er bestyrelsesformand i Energi Fyns Almene Fond.
Fondsadministrator er adm. direktør i Energi Fyn Bent Agerholm.
Fondsstøtte til Nordic Phantoms
I april måned modtog Nordic Phantoms 100.000 kroner fra Energi Fyns Udviklingsfond.
Støtten betyder, at Nordic Phantoms kan fortsætte deres arbejde med at udvikle et fantom til ultralydsvejledt PVK-anlæggelse.
Og hvad er så det?
Se filmen og bliv meget klogere på fantomer og på, hvad fondsstøtten betyder for en start-up-virksomhed som Nordic Phantoms.

Støtte til SDU Electrical Engineering
Energi Fyns Udviklingsfond har støttet SDU Electrical Engineering med 358.000 kroner til en undervisningsstand, der giver de studerende mulighed for at afprøve, hvad der sker i elnettet i et sikkert miljø.