Boligejere kan søge om tilskud fra Bygningspuljen til en række energiforbedringer.
Bygningspuljen er målrettet energiforbedringer i helårsboliger og kan søges af privatperson, andelsforening eller ejerforening i etageejendom.
Der gives et fast beløb i tilskud afhængig af størrelsen og typen af energiforbedringen.
Hvad gives der tilskud til?
Bygningspuljen giver tilskud til:
- Skift til varmepumpe fra olie, gas, biomasse eller elvarme.
Læs mere om tilskud til en varmepumpe. - Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg, dog ikke for hulmur.
- Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag.
- Isolering af terrændæk.
- Udvendig isolering af sokkel ved terrændæk.
- Udskiftning af facadevinduer.
- Udskiftning af yderdøre med en glasandel på minimum 70 pct.
- Udskiftning af ovenlysvinduer.
- Montering af forsatsramme eller koblet ramme på eksisterende eller nyt vindue med 1 lag glas.
- Optimering af boligens drift. For eksempel etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding.
Du kan læse mere om, hvad Bygningspuljen giver tilskud til på SparEnergi.dk. Her kan du også se en oversigt over, hvor meget man typisk vil kunne få i tilskud, samt beregne hvor meget du selv kan få i tilskud.
Hvordan søger man?
Man søger selv om tilskuddet via en ansøgningsportal hos Energistyrelsen.
Hvad kræver det?
For at søge tilskud til andet end en varmepumpe, skal dit hus have energimærke E, F eller G.
Det er desuden en betingelse, at du ikke har indgået en aftale med en håndværker, og at arbejdet ikke er begyndt, før du får tilsagn om tilskud.
Der ydes kun tilskud til projekter, hvis det beregnede støttebeløb til energiforbedrings projektet udgør mindst 5.000 kr. og projektet skal være gennemført indenfor 2 år, fra der gives tilsagn om tilskud.
Ansøgningerne til Bygningspuljen behandles efter et først-til-mølle-princippet af Energistyrelsen. Når pengene fra puljen er brugt, må man vente til en ny pulje åbner. Ansøgningen skal indsendes senest 2 år efter tilsagn om tilskud er meddelt og senest 30 dage efter projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om andet
Vær klar når Bygningspuljen åbner
- Tjek at dit antal registrerede kvadratmeter passer i BBR. Tilskuddet bliver beregnet ud fra antal kvadratmeter.
- Hent din tingbogsattest på www.tinglysning.dk i god tid. Ved sidste ansøgningsrunde gik hjemmesiden ned.
- Log ind på ansøgningsportalen mellem kl. 9 og 10. Der er et virtuelt venteværelse, hvor du vil få tildelt et vilkårligt nummer, som vil give dig adgang til ansøgningsportalen.
- En varmepumpe fra Energi Fyn er A++.
Vær klar når Bygningspuljen åbner
- Tjek at dit antal registrerede kvadratmeter passer i BBR. Tilskuddet bliver beregnet ud fra antal kvadratmeter.
- Hent din tingbogsattest på www.tinglysning.dk i god tid. Ved sidste ansøgningsrunde gik hjemmesiden ned.
- Log ind på ansøgningsportalen mellem kl. 9 og 10. Der er et virtuelt venteværelse, hvor du vil få tildelt et vilkårligt nummer, som vil give dig adgang til ansøgningsportalen.
- En varmepumpe fra Energi Fyn er A++.