Find strømslugerne i din bolig
Med et SparOmeter kan du nemt måle dine elapparaters forbrug. På den måde kan du nemt finde de apparater i hjemmet, som bruger meget strøm
Et SparOmeter kan blandt andet vise dig, hvor meget strøm et apparat konkret bruger, og hvor meget det koster dig om året.
Din nye viden kan du derefter bruge til at udskifte apparatet med et mere energirigtigt eller ændre de forbrugsvaner, der er tilknyttet den pågældende strømsluger.
Lån et SparOmeter
Hos Energi Fyn kan du låne et SparOmeter i 14 dage ad gangen, så du har tid nok til at blive klogere på, hvilke apparater, der trænger til en udskiftning.
Du kan reservere et sparometer på telefon 63 17 19 00 eller mail [email protected].
SparOmeteret udleveres i vores reception på Sanderumvej 16, 5250 Odense SV mod betaling af et depositum på 300 kroner, som du får tilbage, når du returnerer det lånte SparOmeter.
Bemærk, Energi Fyn sender ikke SparOmetere ud til forbrugerne. Det skal afhentes og leveres retur på Sanderumvej 16, 5250 Odense SV.