- Når der skal etableres fibernet til din bolig, vil du få besøg af en fiberkonsulent, som sammen med dig placerer en markeringspind. Med markeringspinden angiver du det sted ved husmuren, hvor du ønsker, at fibernettet skal føres ind.
- Vores entreprenør kommer efterfølgende og graver nemmeste føringsvej frem til husmuren. Herefter bliver der reetableret efter gravearbejdet. Hvis beplantning eller belægning på din grund ikke kan flyttes, kan vi også anvende en såkaldt jordskydning, hvor fiberrøret "skydes" gennem jorden mellem to huller.
- Når entreprenøren er færdig, får du besøg af vores fibermontør, der skal opsætte fiberboksen indvendig i din bolig. Vi gør opmærksom på, at fiberboksen skal placeres max. 1 meter fra indføringsstedet.
- Etablering af fibernet inkluderer etablering af rør og fiber frem til din husmur samt opsætning af fiberboksen i dit hjem.