Hvad består naturgasprisen af?
Alle husstande kan frit vælge, hvilken gasleverandør de ønsker at benytte. Det betyder, at du kan påvirke din samlede gaspris ved at købe naturgas hos den leverandør, der kan tilbyde den mest attraktive ordning eller pris.
Den pris, du som forbruger betaler, er sammensat af en række forskellige elementer: det rene gasforbrug, transport af gassen, energiafgifter til staten og moms.
Det rene gasforbrug
Selve gasprisen forhandles på det frie marked, og det er den del af gasregningen, som du som forbruger kan lave en individuel prisaftale om med din gasleverandør.
Prisen omfatter den naturgas, som du bruger.
Transport af gassen
Distribution af naturgas består af de udgifter, der er forbundet med at få naturgassen ud til forbrugerne. Det vil sige udgifterne til selve transporten af naturgassen samt vedligehold og udbygning af gasnettet. Betalingen for transport af gas opkræves af Evida.
Prisen for distribution bliver reguleret hvert år den 1. januar.
Energiafgifter til staten
Energiafgifterne til staten består af afgifter til naturgas, CO2 og NOx. Afgifterne er fastlagt af staten og er ens, uanset hvilken gasleverandør du vælger.
Det er Evida, der opkræver afgifter til Staten.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår og hvordan modtager jeg min gasregning?
- Hvad gør jeg, hvis mit gasforbrug ændrer sig markant?
- Hvornår skal jeg aflæse min gasmåler?
- Hvorfor får jeg to gasregninger?
- Hvorfor svinger gasprisen?
- Hvad er forskellen på en udvidet serviceaftale og en standard serviceaftale?
- Hvornår bliver jeg kontaktet i forhold til mit første serviceeftersyn?
Vil du modtage nyheder fra Energi Fyn?
Når du tilmelder dig Energi Fyns nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, konkurrencer, nyttig viden samt gode tilbud.